Embedded Softwareudvikler
Описание от работодателя
Som Embedded Softwareudvikler hos Saphe bliver du en del af produktudviklingen og arbejder med embedded software i Saphes produkter. Du følger løsningerne fra de første prototyper til produktion, test og opdateringer af devices, der allerede er ude hos brugerne.
Et produktteam i udvikling Saphe udvider produktteamet og søger en embedded udvikler, der kan tage selvstændigt ansvar for udviklingsopgaver og samtidig komme ind med nye perspektiver.
Du bliver en del af et lille og erfarent team, hvor samarbejdet er tæt, og vejen fra teknisk diskussion til beslutning er kort. Teamet er vant til høj grad af selvstyring, men i takt med at det vokser, kommer der også mere struktur omkring blandt andet planlægning, test og dokumentation.
Du kommer ikke til at sidde fast i ét område. Saphe arbejder løbende med nye produkter, komponenter og kommunikationsteknologier, og nogle gange vil du arbejde med nye hardwarekomponenter og API'er, før løsningerne er helt modne.
Det kommer du blandt andet til at arbejde med udvikle og vedligeholde firmware, embedded applikationer og drivere, primært i C
udvikle embedded applikationer på Zephyr RTOS og Nordic Connect SDK
arbejde med trådløs kommunikation mellem devices, mobilapp og øvrige systemer, f.eks. via Bluetooth, Wi-Fi eller LTE
integrere sensorer, displays og andre hardwarekomponenter og deltage i bring-up af ny hardware
arbejde med embedded Linux og blandt andet Yocto, når produktet og arkitekturen kræver det
skrive test og bidrage til automatiseret test i CI
følge løsningerne videre mod produktion og samarbejde med kolleger og eksterne producenter om at få dem til at fungere stabilt i praksis
Python bliver blandt andet brugt til test, værktøjer og automatisering, og du kommer også til at arbejde med Git, code reviews og teknisk dokumentation.
Low power kan også fylde. Når software skal køre i et fysisk produkt, hænger strømforbrug, kommunikation, hardware og stabilitet tæt sammen.
Din erfaring Du behøver ikke kunne hele Saphes teknologistak fra start.
Det vigtigste er, at du har arbejdet professionelt med embedded software og har erfaring med at udvikle software, der ender i et fysisk produkt.
Vi forestiller os især, at du:
har mindst et par års professionel erfaring med embedded softwareudvikling
er stærk i C og vant til at arbejde tæt på hardware
har erfaring med et RTOS og forstår interfaces som I2C, SPI, UART og GPIO
har arbejdet med trådløs kommunikation og forstår de udfordringer, der følger med
kan kommunikere på dansk i hverdagen og arbejde med teknisk dokumentation på engelsk
Har du arbejdet med Zephyr RTOS, Nordic Connect SDK, embedded Linux eller Yocto, er det en fordel.
Det samme gælder erfaring med f.eks. low power-optimering, display-drivere, sensorintegration, OTA-opdateringer, secure boot eller fabrikstest.
Har du tidligere arbejdet med IoT eller andre connected produkter, vil du sandsynligvis kunne genkende mange af problemstillingerne.
Sådan arbejder du Du bliver en del af et team, hvor man taler sammen og finder løsningerne tæt på opgaven. Derfor skal du kunne arbejde selvstændigt uden at have behov for en tung proces omkring alt, du laver.
Samtidig skal du have lyst til at dele din viden og få andres perspektiver på dine løsninger. Code review, dokumentation og fælles tekniske beslutninger er en naturlig del af arbejdet.
Du behøver ikke være den mest erfarne i lokalet. Til gengæld skal du være nysgerrig nok til selv at gå i gang, når der lander en ny komponent eller teknologi på bordet, som du ikke har arbejdet med før.
Og så skal du have det fint med, at produktudvikling ikke altid bevæger sig efter en perfekt plan. Prioriteter kan ændre sig, og nogle svar finder man først, når hardware og software bliver koblet sammen.
Hvad du kan forvente hos Saphe Du kommer tæt på hele produktet og samarbejder med kolleger inden for blandt andet hardware, mobiludvikling, backend, design og kvalitet.
R&D arbejder aktivt med AI-værktøjer til blandt andet kode, test, dokumentation og research. Forventningen er, at du er nysgerrig på, hvor værktøjerne reelt kan gøre udviklingsarbejdet bedre.
Rollen er placeret på Saphes kontor i Aalborg. Der er mulighed for hjemmearbejde tirsdag og fredag, mens teamet som udgangspunkt mødes på kontoret de øvrige dage.
Om Saphe Saphe udvikler connected devices og digitale løsninger til bilister. Produkterne kombinerer hardware, embedded software, mobilapp og backend, og produktudviklingen foregår derfor på tværs af flere tekniske discipliner.
For dig som embedded udvikler betyder det, at din kode bliver en del af et produkt, der skal fungere stabilt ude hos brugeren.
Skal vi høre fra dig? Har du nogle års erfaring med embedded software og synes, det lyder interessant at komme tættere på IoT, hardware og produktudvikling, vil vi gerne høre fra dig.